Kontakt Guderup Aktivitetscenter fra 9-12: Tlf. 93 83 31 37 | kontakt@guderupaktivitetscenter.dk

Vedtægter

Vedtægter for foreningen ”Aktivitetscenter” i Guderup
Gældende fra den 26. juli 2023


Foreningens navn er ”Aktivitetscenteret” og er hjemmehørende i Sønderborg kommune. Foreningens adresse Gl. Guderup 31, 6430 Nordborg


§ 1. Formål.
Foreningen har til formål at drive ”Aktivitetscenteret”, så det styrker foreningslivet
og giver kommunens borgere et sted de kan mødes til et aktivt fritidsliv både
sportsligt, kulturelt og socialt, herunder opretholde et motionslokale med forsvarligt
motionsudstyr.
Ligeledes er det foreningens formål at holde anlæggets udendørs idrætsanlæg i en
forsvarlig stand, så Egen Ungdoms- og Idrætsforening (EUI) og andre idrætsforeninger kan gennemføre deres aktiviteter.


§ 2. Ledelse
Aktivitetscenterets anliggende forvaltes af en brugerstyrelse/ledelse/bestyrelse på 7
medlemmer.


• 4 medlemmer, som vælges af EUI, samt 1 suppleant.
• 1 medlem, som vælges af Pensionistforeningen, samt 1 suppleant.
• 2 medlemmer, som vælges på foreningens generalforsamling, samt 1
suppleant.

Valget af bestyrelsesmedlemmer gælder for 2 år, suppleanter er på valg hvert år.

 

Lige år vælges:

  • 2 fra EUI
  • 1 fra foreningen/bruger

Ulige år vælges:

  • 2 fra EUI
  • 1 fra pensionistforeningen
  • 1 fra foreningen/bruger
    Bestyrer og ansatte kan ikke være medlem af bestyrelsen.

§ 3. Bestyrelsen.
Efter hver generalforsamling konstituerer bestyrelsen sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær, samt gennemgår og godkender forretningsordenen for
bestyrelsen og udvalg.
Der udarbejdes referat fra alle møderne, bestyrelsen får tilsendt referatet.
Øvrige brugergrupper kan afhente kopi af referaterne i aktivitetscentrets
sekretariat.


§ 4. Nedsættelse af udvalg.
Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg.


§ 5. Økonomi.
Kassereren fører og foranlediger regnskabet revideret til fremlæggelse på den ordinære generalforsamling.
Regnskabet følger kalenderåret.
Aktivitetscenterets midler tilvejebringes af et årligt driftstilskud fra Sønderborg kommune, frivillige bidrag, fonde, arrangementer, samt af medlemskontingenter, som
fastsættes af bestyrelsen.
Foreningens midler indsættes på en konto i et pengeinstitut valgt af bestyrelsen, lydende på foreningens navn. Kontoen tegnes af foreningens formand og kasserer.

§ 6. Revisorer.
Revisorernes opgave er at kontrollere regnskab, samt påse at bilag og bankbeholdning er til stede.
Revisorerne vælges på generalforsamlingen for en 2 års periode med 1 hvert år. Der
vælges 1 suppleant, som er på valg hvert år.

§ 7. Medlemmerne.

 

Stk.1
Medlemskab af foreningen Aktivitetscenteret kan tegnes af både firmaer,
foreninger, klubber og enkeltpersoner.
Medlemskabet giver ikke ret til Aktivitetscenterets formue eller inventar, men alene
stemmeret ved generalforsamlingen samt til at benytte Aktivitetscenteret.

 

Stk.2
Foreningen hæfter alene for sine forpligtelser med foreningens formue. Der påhviler
således ikke foreningens medlemmer, eller bestyrelsens medlemmer nogen personlige hæftelser.

 

Stk.3
Ordensregler for brug af Aktivitetscenteret er opslået i centeret.


§ 8. Generalforsamling.
Alle medlemmer af foreningen Aktivitetscenteret har adgang til
generalforsamlingen.
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

 

Der afholdes ordinær generalforsamling i årets første kvartal med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning ved formanden
3. Fremlæggelse af revideret regnskab
4. Indkomne forslag
5. Valg til bestyrelsen
6. Valg af 1 suppleant og godkendelse af 2 suppleanter
7. Valg af 1 revisor og 1 revisor suppleant
8. Eventuelt


14 dage før den ordinære generalforsamlings afholdelse, annonceres der i husstandsomdelt avis.

Indkaldelsen kan suppleres med opslag eller brev.
Forslag, der ønskes behandlet på en generalforsamling, skal være formanden i
hænde senest 8 dage før generalforsamlingen afholdes.
Forslagsstillerne skal være til stede på generalforsamlingen
Foreninger, der har tegnet medlemskab af Aktivitetscenteret har 1 stemme.
Personligt medlemskab giver 1 stemme. Bestyrelsesmedlemmer for Aktivitetscenteret har stemmeret.
Kun tilstedeværende har stemmeret og fraværende kan kun vælges ved skriftligt tilsagn til bestyrelsen inden generalforsamlingen.
Forslag og valg afgøres ved almindeligt stemmeflertal. Alle valg sker ved håndsoprækning, hvis ikke andet er vedtaget eller ønskes af 1 deltager.


Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, hvis et flertal af bestyrelsen kræver det
eller når mindst 20 medlemmer eller 5 foreninger skriftligt anmoder formanden
herom.

 

Ekstraordinær generalforsamling afholdes og annonceres som ordinær generalforsamling og indkaldes senest 4 uger efter anmodningen er fremsendt til formanden.


§ 9. Ændringer af vedtægter
Ændringer af foreningens vedtægter kan ske på den årlige ordinære generalforsamling eller på en lovligt indvarslet ekstraordinær generalforsamling. Ændringer af vedtægter skal vedtages med flertal på 2/3 af de afgivne stemmer.

 

§ 10. Opløsning af foreningen
Foreningen kan kun ophøre efter en beslutning på en

 

Ekstraordinær Generalforsamling hvor 2/3 af de fremmødte skal stemme for en opløsning.
Der udlignes økonomisk med Sønderborg Kommune i henhold til Samarbejdsaftale.

Den resterende formue tilfalder almennyttige formål i Sønderborg Kommune.

 

§ 11. Ikrafttræden
Disse vedtægter er straks gældende.
Overtagelse af centerets drift er gældende fra 1. januar 2004.
Således vedtaget på den stiftende generalforsamling d. 9. september 2003
Tilrettede vedtægter, ved vedtagelse af forslag til vedtægtsændringer til §3, §10 og

 

§ 11 på generalforsamlingen d. 8. marts 2004.
Tilrettede vedtægter, ved vedtagelse af, at bestyrelsen udarbejder forretningsordenen for bestyrelsens arbejdsform. § 3. Vedtaget på
generalforsamlingen d. 3. marts 2009.

 

Tilrettede vedtægter, ved vedtagelse af forslag til vedtægtsændringer til § 2. På
generalforsamlingen d. 27. februar 2018.

 

Tilrettede vedtægter, ved vedtagelse af forslag til vedtægtsændringer til indledning
samt § 1 på generalforsamlingen d. 22. februar 2022.

 

Tilrettede vedtægter, ved vedtagelse af forslag til vedtægtsændringer i indledning §
1, §3, §5, §8, §9, § 10 og § 11.

 

Blev godkendt på ekstraordinær generalforsamling den 26. juli 2023

 

Onsdag den 26. juli 2023

 

Birgitte Kastrup Hansen / Dirigent

Karsten Beltman / Formand